Den druknede soldat af Ida Marie Rendtorff

den-druknede-soldat

Handling:

 
Jorden er blevet oversvømmet og de få overlevende lever i mange forskellige liv. Bjergfolket bor på øerne, det der før var bjerge, hvor der er nok mad og hvad man ellers skal bruge. Men tæt på ligger flydeøerne, hvor søfolket bor. Her er hver eneste dag en kamp, hvor kun de heldige overlever.

Lara og Jarii bor på en af de mange flydeøer, de bor sammen med flere andre børn, der alle sammen arbejder for ‘Tudsen’. Hos Tudsen arbejder de under forfærdelige forhold, hver eneste dag skal de dykke ned til den oversvømmede by for at finde ting af værdi, som han så kan sælge på bjergfolkets marked. En dag finder Lara og Jarii en dagbog i en druknet soldat taske, denne bog ændrer alt for dem.

 

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)

Anmeldelse: En ting jeg er blevet ret vild med er dystopia, det er på en eller anden måde gået hen og blevet en ret fed genre for mig, derfor var det meget naturligt at jeg valgte at læse den.

Det er sådan en bog du ikke rigtig kan lægge fra dig, imens du læser den. Den er spændende og for mig en ny måde at få Jorden til at gå under (eller rettere; at skabe en katastrofe for menneskeheden), jeg kan ikke huske at jeg før har læst en bog, hvor jorden er oversvømmet. Der er sikkert skrevet andre bøger med den katastrofe, men jeg har nu kun læst den her. Hvilket var en god indgang til det, hvis jeg vælger at læse om flere oversvømmelser. Nej, hvor lyder det morbidt.
Rendtorff har nu klaret det godt i den her bog, både sproget og handlingen er noget jeg bliver fanget af. Det er godt nok ikke det sværeste sprog, men det er rart når emnet er så kompakt og det er mere handlingen og universet omkring det, der er i fokus. Jeg mener at sproget vil gå hen og blive for distraherende, hvis det bliver “for godt skrevet” – lidt forvirrende formuleret, men jeg håber I forstår mig alligevel.
Jeg glæder mig til at se hvad der fortsat sker og så håber jeg at der kommer mere viden om fortiden og miljøet, for det var klart noget af det jeg savnede mens jeg læste bogen.

 

Titel: Den druknede soldat (Kloden under vand #1)
Forfatter: Ida Marie Rendtorff
Forlag: Gyldendal

Denne bloggposten er opprinnelig skrevet av Anna Nørgaard Sørensen, Anna har siden 2010 drevet bloggen HappenStancie, en dansk blogg om ungdomsbøker. I tillegg er hun en del av prosjektgruppen bak NUBB.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *